Om Christian

    Jeg går til valg på at bygge et nyt moderne sygehus i Region Sjælland, for at sikre rutine og faglig bæredygtighed. I takt med, at vi samler den specialiserede behandling, skal der ske en udbygning og styrkelse af det nære tilbud. Jeg forstår godt bekymringen for en centralisering, men jeg vil arbejde parallelt med at styrke det lokale tilbud.

    Jeg vil sætte fokus på gode resultater til gavn for patienterne. Flere bliver behandlet hurtigere. Fremover skal vi sikre kortere ventetider og hurtigere indsats. Vi skal mindske dokumentationsbyrden for personalet, så en større del af arbejdstiden kan anvendes til patienterne. Mennesker med en livstruende sygdom skal have en tryg behandling af høj kvalitet. Derfor skal vi gå videre med indførelse af effektive pakkeforløb til den enkelte.

    Jeg vil arbejde målrettet med forebyggelse. Afgifter på tobak, chokolade og sukker vil blive hævet og der planlægges nye afgifter på bl.a. mættet fedt. Aldersgrænsen for køb af stærk alkohol ønskes sat op fra 16 til 18 år. Regionen skal sammen med kommunerne fokusere mere på forebyggelse. I Region Sjælland er sundheden ikke god, og vi skal sætte ind med massive kampagner støttet af en række forebyggelsesinitiativer.

    Jeg mener, at de private sygehuse er et godt og fleksibelt supplement til behandling på offentlige sygehuse. For patienterne er det således uden betydning om behandlingen udføres på et privat eller et offentligt sygehus, så længe kvaliteten er i orden. Der skal være fair konkurrence og effektiv ressourceudnyttelse. Sundhed er for mig en hjertesag, og jeg vil fra min kommende plads i Regionsrådet gøre, hvad jeg kan for at gennemføre forbedringer. 

    Tidl. medlem af Folketinget

    Christian var medlem af Folketinget fra 2004-2007, i alt 4 år. I den periode var han finansordfører, kommunalordfører og miljøordfører.

    Chritian var ordfører for sit parti i forbindelse med kommunalreformen. Han har derfor indgående kendskab til den lovgivning regionerne arbejder efter.


    Læs mere

     

    I balance.

    Christian har været i politik i 20 år og har altid deltaget aktivt i debatten. Som erhvervsmand har han særlige muligheder for at udtale sig om vækst og beskæftigelse.

    Han driver Svenstrup Gods og Hotel Prindsen sammen med sin kone direktør Anette Huld.  
    Læs mere

    Nyhedsbrev